Lokale gaver · Pakket og leveret samlet · Fra butikker i Vejen Kommune

Handelsbetingelser

Udkast – skal gennemgås, før det bruges i drift.

Sælger

Gaver For Dig drives af Vinfordig ApS, CVR 35854258, Merkurvej 1A, 6650 Brørup.

Bestilling

Gaver For Dig sælger til virksomheder og offentlige institutioner. Minimumskøb er 5 julegaver pr. bestilling.

Alle priser er angivet ekskl. moms. Moms på 25 % lægges til ved bestillingen.

Bestillingen er bindende, når ordrebekræftelsen er sendt.

Gaverne

Hver medarbejder får en personlig gavekode og vælger én fysisk gave fra udvalget i den valgte prisgruppe. Gaven kan ikke byttes til kontanter.

Medarbejderen skal vælge gave senest på den frist, der står i ordrebekræftelsen. Vælger medarbejderen ikke, leveres den standardgave, virksomheden har valgt, eller en gave, vi vælger i prisgruppen.

Udvalget kan ændre sig, efterhånden som butikkerne tilføjer gaver, eller varer bliver udsolgt.

Medarbejderne kan kun vælge gaver, butikken har på lager. Når en gave er valgt, er den reserveret. Skulle en vare alligevel ikke kunne leveres, kontakter vi medarbejderen, før vi sender noget andet.

Passer gaven ikke (fx størrelse eller farve), kan den byttes i den butik, den kommer fra, frem til 31. januar året efter. Medbring navnemærkaten fra gaven. Gaven kan byttes til en anden vare i butikken, men ikke til kontanter.

Levering

Gaverne leveres i den uge, virksomheden har valgt.

Levering samlet til virksomheden er gratis. Levering til medarbejdernes hjemmeadresser koster 75 kr. ekskl. moms pr. gave.

Gaveindpakning koster 30 kr. ekskl. moms pr. gave. Uden indpakning leveres gaven i mulepose med navnelabel.

Betaling

Betaling sker via faktura (14 dage netto) eller EAN for offentlige kunder.

Ved første bestilling over et vist beløb betales fakturaen forud. Gavekoderne sendes, så snart betalingen er registreret.

Reklamation

Er en gave defekt eller beskadiget ved levering, skal I kontakte os hurtigst muligt og senest 14 dage efter levering. Så sørger vi for en ny gave eller en anden løsning.

Persondata

Uploader virksomheden navne og e-mails på medarbejdere, behandler vi oplysningerne som databehandler på vegne af virksomheden og kun for at levere gaverne.

Oplysninger om medarbejdere slettes senest 6 måneder efter levering. Regnskabsdata gemmes efter bogføringsloven.

Databehandleraftalen (gaverfordig.dk/databehandleraftale) er en del af disse betingelser. Se også privatlivspolitikken på gaverfordig.dk/privatliv.